FritForum er DFAC’s platform til medlemsdebat, vidensdeling og generel information fra udvalg og bestyrelse.
Adgang til FritForum kræver medlemskab af foreningen.
Ordforklaringer
For at sikre at alle forstår de mange fremmede ord der bruges i FritForum, forklares de kort her:
- Emne: Et emne er et nyt opslag, som starter en diskussion. Det kan f.eks. være en artikel fra en avis, et spørgsmål eller en idé, som en bruger ønsker at drøfte.
- Indlæg: Et indlæg er en kommentar eller et svar, som skrives i et emne.
- Tråd: Når et emne får ét eller flere indlæg, bliver det til en tråd. En tråd består af det oprindelige emne og alle tilhørende indlæg.
- Forum: Et forum er en samling af tråde, der handler om samme overordnede område. Et forum kan have underfora, hvis man ønsker en finere opdeling.
- Kategori: En kategori samler flere fora, der hører til samme hovedtema.
Retningslinjer for brugen af FritForum
- Placér emnet korrekt.
Sørg for, at dit nye emne oprettes i det rigtige forum. Antallet af fora er reduceret væsentligt, så det burde være nemt at finde det rette sted. - Giv emnet en sigende overskrift.
En præcis overskrift hjælper andre med hurtigt at se, hvad emnet handler om. - Læs første indlæg i tråden.
Før du kommenterer, så læs det første indlæg, så du ved, hvad diskussionen tager udgangspunkt i. - Hold dig til emnet.
En tråd = ét emne. Kommentér kun på det, som tråden handler om i første indlæg. Hvis du vil starte en ny vinkel eller et nyt emne, så opret en ny tråd. - Redigering af emner og indlæg.
Hvis du redigerer dit indlæg, så markér det tydeligt – f.eks. ved at skrive REDIGERET – dato. - Hold tonen ordentlig.
Selv når debatten bliver ophedet, så undgå personlige angreb. Gå efter bolden – ikke manden – og skriv, som du ville tale, hvis du stod overfor personen.
God fornøjelse med FritForum – af og til forkortet til FF.