Side 1 af 1

Re: mange AC'er i Spanien

: tors 25. jan 2024 12:36
af 0292-skou
Det ser ud til, at der stadig er mange autocampere de populære steder i Spanien.
https://www.surinenglish.com/malaga/ben ... 52-nt.html
Det er vel meget forståeligt, at de lokale også gerne vil have plads til at komme til stranden.
Er der nogle, som har erfaringer fra andre områder nu i vinter?

Re: mange AC'er i Spanien

: tors 9. feb 2023 20:01
af 0060-finng
tak vi er der alle rede i Almaeria og vider til Gibraltar og op over portogal hjem mvh Pia og Finn




:D :D :D

Re: mange AC'er i Spanien

: tors 9. feb 2023 09:48
af 0292-skou
I en norsk medie faldt jeg over dette fra Torrevieja:
https://bobilverden.no/bobiler-til-besvaer/
Det er om tiltag mod den store invasion af ac på nogle populære steder.
Så det gælder også her, at turister skal opføre sig med omtanker og hensyntagen til andre. Det er for mig at se, de samme udfordringer, vi møder flere og flere steder nu.

Der er en link her, hvor man kan følge vejret i Spanien:
https://spaniaavisen.no/sider/vaeret
God ture til jer, der er i Spanien eller på vej.

Re: mange AC'er i Spanien

: man 21. feb 2022 10:22
af 0020-gertolesen
Hej Peer.

Har prøvet det adskillige gange i Spanien, og det med at bestille plads på en stellplads, er noget fanden har skabt, for det hører efter min mening ikke hjemme i kørselsmønstret for os i autocamper.

Men mange af de kystnære spanske stellpladser har samme problem som havnepladserne i Danmark, de er populære og dermed overrendt og overbooket. Men der findes også masser af gratispladser (ikke parkeringspladser), hvor man ikke kan booke en plads, og mange af disse pladser har en god standard-bl.a. gratis strøm. Disse pladser, hvis de er kystnære, er dog også ofte overfyldte, så her gælder princippet først til mølle.

Man kunne jo også køre nogle få kilometer ind i landet, altså bort fra kysten, og her er der som regel god plads.

God tur.

Mch Gert.

mange AC'er i Spanien

: man 21. feb 2022 08:34
af 0396-agph
Til alle på vej til Spanien

Vi har nu kørt rundt i Spanien, langs Middelhavet mod syd, og er nu på vej mod nord. Der er utroligt mange AC'er på vejene og især på stellpladserne. Jo længere syd på man kommer jo værre bliver det. Her er der også run på campingpladserne. Enkelte dage har vi måttet køre til 4 -5 pladser før vi fandt en, nogle gange var det en ekstra meget lille plet jord vi så fik. Her er utroligt mange tyskere som normalt, hollændere som normalt, en hel del englændere flere end vi normalt har set hernede. Men den helt store "synder" siges at være franskmænd. Man siger, at de booker hjemmefra (det har tyskerne også lært). De booker hjemmefra fordi de ved er er trængsel, hvilket skyldes, at rigtig mange franskmænd normalt kører til Marokko, hvilket de ikke kan, må eller tør i Corona tiden. Vi har enkelte dage brugt aftenen på at se på hvor vi ville køre hen næste dag, og så simpelthen booket en plads hvis muligt. Det tager dog noget af rejseglæden og spontaniteten væk, og det synes vi ikke om, omvendt vil vi heller ikke bo på en parkeringsplads, med fare for at blive jaget væk af den lokale Lauritz betjent. Men når solen så har beslutte sig for alt skinne stort set hver dag, og temperaturen er omkring 18-20 grader, og fortovscafeerne har fadølsanlæg, så er det "besværet" værd. Omkring Corona, har vi ikke mødt problemer, mundbind bruges i butikker og på indendørs restauranter, nøjagtig som vi gjorde hjemme. Vi har en enkelt gang måttet vise Coronapas på en restaurant.

Hilsen

Peer