Indsæt et billede

Her kan du finde hjælp til diverse funktioner i FritForum - alt fra "Hvordan kommer jeg ind til FritForum?" til hjælp til søgefunktioner og meget andet.
Besvar
admin
Administrator
Indlæg: 236
Tilmeldt: man 19. okt 2015 13:01
Fulde navn:
By:
Telefon 1:
Telefon 2:
Bilmærke:
Camper mærke:
Model:
Ã…rgang: 0

Indsæt et billede

Indlæg af admin »

Nu kommer vi til noget af det spændende som kan gøre forskellen på om et indlæg fænger eller ej. Vi skal indsætte et billede.

Først vil jeg lige gøre opmærksom på et par tekniske ting med hensyn til billeder og filer i FritForum. Filer, f.eks. en .pdf fil eller et billede må højst være på 35 MB. Det bliver næppe et problem for mange. Men billeder har en anden begrænsning som er sat af os selv for at forhindre at vores server bliver for hurtigt fyldt op. Billeder må højst have en størrelse på 4000 x 3000 pixels hvilket svarer til ca. 12 megapixel. Hvis du forsøger at uploade et billede der er for stort vil du få en fejlmelding.

Og nu til det sjove.

Igen skal du selvfølgelig være logget ind i FritForum.
Så går du ind i det forum eller det emne hvor du vil lave et indlæg med et billede og går i gang med et nyt indlæg.
Så er der to metoder til at indsætte et billede:
- Først ved at plukke billedet fra din hardisk
- Nederst kan du læse hvordan det nemmest kan indsættes direkte fra klippebordet.

Når du er klar til at indsætte et billede går du ned i feltet neden under redigeringsfeltet og vælger fanen "Vedhæftede filer" og klikker på "Tilføj filer".
Opret indlæg.png
Tilføj filer.png
Nu dukker "Stifinder", som er der hvor du kan finde de filer du har på din PC, op og du skal så navigere frem til det billede du ønsker at indsætte. Du finder billedet, klikker på det så navnet på filen står nede i "Filnavn" feltet og klikker så på "Åbn".
Find foto.png
Nu skal du placere din cursor (den lille blinkende streg på skærmen der angiver hvor du skriver) der hvor du ønsker billedet skal være.
Så går du igen ned i "Vedhæftede filer" feltet og trykker på "Placér inline" ud for filnavnet. Oppe i redigerings feltet vil du kun se filnavnet, men når du trykker på "Udfør" bliver billedet synligt.
placer foto.png
Udfør.png
Og her er så det færdige resultat. Billedet syner i første omgang for lille, men, afhængig af hvor stort det oprindelige billede var, kan du klikke på det en eller to gange og det vil blive forstørret. Det kan du for øvrigt også gøre med alle de screenshots der i disse anvisninger på brug af FritForum.
Indlæg.png
På samme måde som dette billede blev indsat, kan du indsætte flere billeder - op til 36 - i samme indlæg. Du kan også indsætte filer som f.eks .pdf filer, og det gøre på præcis samme måde.

Bemærk at det nu er muligt at indsætte et billede fra dit klippebord.
Hvis man ved hjælp af en "skærmklipper" har klippet et billede ud af et andet billede behøver man ikke først at gemme billedet på harddisken.
I stedet sætter man markøren i indlægget hvor man vil have det nye billede, og taster <Ctrl - V> (= "Sæt ind").
Så dukker billedet op på markørens plads.
1 x

Besvar

Tilbage til "HowTo - Hvordan gør jeg?"